FAQ og Relevante informationer

Vi har samlet ofte stillede spørgsmål nedenunder. Har du andre spørgsmål eller behov for en snak om netop dit projekt, kan du altid kontakte os på telefon eller mail.

Generelle spørgsmål

Der kan være mange spørgsmål involveret, når man overvejer at få installeret et solcelleanlæg. Vi har forsøgt at besvare hyppigt stillede spørgsmål her, men kontakt os endelig for en yderliggående samtale om dit projekt.

Der er mange variabler i spil, når man kigger på prisen af et solcelleanlæg.

Prisen afhænger både af størrelsen på anlægget, kvaliteten af solceller og andre faktorer som placering og monteringsmuligheder.

De vigtigste aspekter er ift. din virksomheds forhold og din hensigt med solcellerne. F.eks. hvor meget af dit elforbrug ønskes dækket, og hvor stort et areal kan tages i brug.

Vi udregner gerne flere forskellige løsninger, så du får det optimale solcelleanlæg til dine formål. Hvad end prisen bliver, får du indsigt i alle beregningerne, og du kan være sikker på, at vi kun laver anlæg, der kan betale sig.

Tilbagebetalingstiden varierer ift. størrelse, solcellekvalitet, elpriser osv.

Typisk vil vi kunne lave løsninger til private med en tilbagebetalingstid på 8-10 år og til virksomheder på 5-7 år.

Både økonomiske og klimamæssige overvejelser kan være involveret i installationen af et solcelleanlæg. I dag er kvaliteten og holdbarheden af solceller således, at der i langt de fleste tilfælde vil være gevinst på begge fronter.

Solceller producerer mest strøm i fuld sol. Sådan er det bare. Vores samarbejdspartnere producerer dog solceller med teknologier tiltænkt netop forholdene i lande som Danmark, så det også kan betale sig her. Vi går kun med til projekter, hvor du er sikker på et anlæg, der ender ud som en god investering.

Ejendomsværdi er svær at forudsige, men typisk vil den stige. Her er det ikke udelukkende effekten af solcellerne, der er i spil, men også æstetik, placering og montering. Det er faktorer, vi tager højde for, når vi udarbejder løsninger, så du ikke kun får gavn af effekten af dit solcelleanlæg, men også en ejendom med værdi.

Relevante Informationer

Før du køber et solcelleanlæg, bør du undersøge disse ting. Det kan virke som en omstændig affære, og vi står derfor også klar med personale til nedenstående aspekter af at få installeret et solcelleanlæg.

Få en installatør/ingeniør til at beregne, om taget kan bære solcellerne, og om det er stort nok til det antal solceller, du skal bruge for at få dækket den ønskede andel af dit elforbrug. Alternativt kan solceller også monteres på facaden. Vær opmærksom på om solcellerne kan forringe bygningens arkitektur.

Før du køber et solcelleanlæg, bør du kontakte din kommune. Her kan du få at vide, om lokalplaner, fredninger og servitutter tillader dig at sætte solceller op på din bygning. Mange kommuner har desuden regler for, hvor du må placere solcellerne, så det ikke går ud over områdets æstetik.

Sørg for at dit anlæg stemmer overens med bygningsreglementet, så der f.eks. er styr på, hvor højt og hvor langt fra naboskellet solcellerne må sidde.

Læs mere i Bygningsreglementet om specifikationer for solceller.

Undersøg udgifter til målerabonnement og rådighedsbetaling hos dit energiselskab.

Solceller producerer mest strøm om sommeren og midt på dagen.

Jo mere solcellestrøm du kan bruge, i det øjeblik dit anlæg producerer den, jo mere får du ud af dine solceller.

Solceller kan i enkelte tilfælde være for tunge til din tagkonstruktion, og monteringen af solcellerne kan påvirke tagets bæreevne. Det er derfor vigtigt at undersøge, om der er behov for at understøtte taget yderligere.

Sne kan også påvirke tagets bæreevne, så det er vigtigt, at solcellerne ikke monteres på en måde, så der kan samle sig store snedriver under dem. Spørg din installatør eller en bygningsingeniør, hvis du er i tvivl.

Størrelsen af anlægget afhænger af, hvor meget af dit elforbrug du vil have dækket med solcellerne, og hvor meget plads du har. Husk, at der ikke bør være mærkbar skygge på anlægget i sommerhalvåret ca. fra kl. 9-17.

Den største ydeevne af solceller får du ved at placere dem mod syd og med en hældning på 40-45 °. Hvis du forventer et større forbrug sen eftermiddag og aften end midt på dagen, kan solcellerne med fordel vende mere mod vest end mod syd. En del af anlægget vender dog ofte mod øst eller vest for at udnytte arealet bedst muligt og flade produktionskurven ud over hele dagen.

Vælg et solcelleanlæg i en størrelse, hvor produktionen ikke er alt for høj i forhold til dit forbrug. Det vil typisk være det anlæg, der giver den bedste tilbagebetalingstid.

Når du bruger en VE-godkendt installatør, er du sikker på, at vedkommende er i stand til at installere anlægget korrekt.